Privatlivpolitik
Privatlivspolitik
Persondataregler for forholdet mellem kunden som dataansvarlig og Parcel4you som databehandler.
Version 1.0. er gældende fra 25. maj 2018.
Persondataregler, som gælder for serviceaftale indgået med Parcel4you.
1. REGLER FOR BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Forholdet mellem kunden som dataansvarlig og Parcel4you-koncernens selskaber (herefter benævnt Parcel4you) som databehandler.
1.1 Den aftale, som kunderne har med Parcel4you, vedrører pakkeleveringsløsningstjenester til deres kunder/forbrugerne, og som en naturlig del af dette, behandler Parcel4you forskellige personoplysninger på kundens vegne. Det drejer sig om data om kundens kunder, dvs. data om de personer, der er modtagere af forsendelserne.
Dette afsnit 1 vedrører forholdet mellem den dataansvarlige (kunden) og databehandleren (Parcel4you) i forbindelse med persondatareglerne.
1.2 Behandlede personoplysninger.
1.2.1. Databehandleren har, som en del af tjenesten, adgang til, på vegne af den dataansvarlige, at behandle:
- Navn, adresse, e-mail og telefonnummer på de personer, der modtager forsendelserne.
- I nogle tilfælde også oplysninger om den enkelte type af forsendelse og varens værdi/pris.
1.3. Formålet med, og omfanget af behandlingen af personoplysninger.
1.3.1. Som en naturlig del af Databehandlerens status som udbyder af pakkeleveringsløsninger til håndtering af den Dataansvarliges leveringsprocesser, opbevarer/formidler og videregiver Databehandleren oplysninger til relevante tredjeparter (underdatabehandlere) i form af fragtfirmaer, som Databehandleren engagerer til at udføre pakkeleveringerne for den Dataansvarlige, og eventuelt toldmyndigheder (hvis forsendelserne krydser landegrænser).
1.3.2. Formålet med behandlingen af personoplysninger er, at administrere den dataansvarliges pakkeleveringsprocesser.
1.3.3. Det understreges, at databehandleren kun må behandle personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for opfyldelsen af den dataansvarliges leveringsservice med databehandleren og dennes underdatabehandlere, og/eller hvis databehandleren er forpligtet ved lov, til at behandle oplysningerne på anden vis.
1.3.4. (Medmindre andet er angivet) Det understreges, at de fragtfirmaer, hvortil personoplysninger videregives som led i denne aftale, videregives direkte af den dataansvarlige til databehandlerens (Parcel4you’s) underdatabehandlere. – Parcel4you P/S har kun en formidlende funktion i denne forbindelse.
1.4. Databehandlerens forpligtelser;
1.4.1. Databehandleren må kun behandle de pågældende personoplysninger i overensstemmelse med den dataansvarliges instrukser, dvs. de instrukser, der er indeholdt i den gensidige forsendelses-/serviceaftale, hvorefter databehandleren skal administrere pakkeleveringsprocesser for den dataansvarlige.
1.4.2. Databehandleren er forpligtet til at overholde, den til enhver tid gældende persondatalovgivning, og skal straks underrette den Dataansvarlige, hvis en instruks fra den Dataansvarlige efter Databehandlerens opfattelse er i strid med Databeskyttelsesforordningen eller dansk persondatalovgivning i øvrigt.
1.4.3. Databehandleren skal anvende passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at personoplysninger ikke tilintetgøres, fortabes, forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen, hvorved Databehandleren skal gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 32.
1.4.4. Databehandleren er forpligtet til, uden unødig forsinkelse, at underrette den dataansvarlige om ethvert brud på persondatasikkerheden. I denne forbindelse skal databehandleren underrette den dataansvarlige om:
-Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden.
-Hvis det er muligt, typen og antallet af berørte registrerede, samt typen af berørte personoplysninger og antallet af berørte registreringer af personoplysninger.
-De foranstaltninger, som databehandleren har truffet eller foreslår skal træffes for at håndtere databruddet, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger til at begrænse dets potentielle negative virkninger.
-De sandsynlige konsekvenser af databruddet.
9.4.5. Databehandleren skal på den dataansvarliges anmodning, give den dataansvarlige tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at databehandleren har truffet de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
1.4.6 Databehandleren skal give alle de oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at databehandleren overholder databeskyttelsesforordningens artikel 28, hvorved databehandleren skal tillade og bidrage til revisioner, herunder inspektioner, der udføres af den dataansvarlige eller en anden revisor, der er autoriseret af den dataansvarlige. Det understreges, at inspektioner/revisioner i enhver henseende finder sted for den dataansvarliges regning.
1.4.7. Databehandleren skal sikre, at de personer, som af databehandleren er autoriseret til at behandle personoplysninger, har forpligtet sig til fortrolighed eller er bundet af en passende lovbestemt tavshedspligt.
1.4.8. Hvis en registreret partner anmoder databehandleren (normalt vil sådanne anmodninger blive fremsat over for den dataansvarlige) om adgang til, og indsigt i den pågældendes personoplysninger, skal databehandleren straks videresende anmodningen til den dataansvarlige.
1.4.9. Databehandleren skal bistå den dataansvarlige med passende tekniske og organisatoriske værktøjer, der gør det muligt for den dataansvarlige at opfylde den dataansvarliges forpligtelser, til at besvare anmodninger om udøvelse af de registreredes rettigheder, som angivet i kapitel III i den generelle databeskyttelsesforordning.
1.5. Specifikt om overførsel af oplysninger til underdatabehandlere eller tredjeparter;
1.5.1. Som en naturlig del af Parcel4you-leveringsløsningen, er databehandleren berettiget til at videregive personoplysninger til underdatabehandlere (fragtfirmaer), ligesom databehandleren er berettiget til at udveksle personoplysninger med toldmyndighederne.
1.5.2. I alle andre tilfælde må databehandleren kun videregive eller overlade personoplysninger til tredjemand eller underdatabehandlere efter forudgående aftale med den dataansvarlige. Databehandleren kan dog videregive eller overlade personoplysninger uden den dataansvarliges instruks, hvis lovgivningen tillader det.
1.5.3. Hvis databehandleren overlader personoplysninger til en anden databehandler (underdatabehandler), er databehandleren forpligtet til at indgå en underdatabehandleraftale med underdatabehandleren, hvorved databehandlerens underdatabehandler er underlagt mindst de samme betingelser som anført i dette pkt. 1.
1.5.4. Den Dataansvarlige godkender, at Databehandleren udvider kredsen af underdatabehandlere og/eller erstatter eksisterende underdatabehandlere med andre, med henblik på at opfylde vilkårene i serviceaftalen.
1.6. Varighed af databehandling;
1.6.1. Behandlingen af personoplysninger i henhold til denne aftale fortsætter indtil det tidspunkt, hvor den serviceaftale, der er indgået mellem parterne, ophører.
1.6.2. I tilfælde af serviceaftalens ophør er databehandleren dog bundet af denne aftale, så længe databehandleren har adgang til personoplysninger, der stammer fra den dataansvarlige.
1.6.3. I tilfælde af ophør af en gensidig serviceaftale, er databehandleren forpligtet til at slette eventuelle sikkerhedskopier og andre kopier af personoplysningerne.
1.6.4. Som en begrænsning til ovenstående bestemmelser bemærkes det dog, at databehandleren i henhold til bogføringsloven, med henblik på dokumentation af de ydelser/forsendelser, der er omfattet af servicebetalingen, skal opbevare de relevante personoplysninger for hver forsendelse i op til fem år efter forsendelsesåret. Herefter slettes personoplysningerne, så kun varetype, værdi/pris og modtagerland fremgår, mens øvrige oplysninger (modtagers navn, postadresse, e-mail og telefonnummer) slettes.
2. LOV OG VÆRNETING
2.1 Denne aftale er underlagt dansk ret.
2.2 Ethvert krav og enhver tvist, der udspringer af, eller i forbindelse med denne aftale, skal søges løst af parterne gennem forhandling. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, skal tvisten i første instans afgøres af Retten i Viborg.
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende vores holdning til beskyttelse af personoplysninger – kontakt vores databeskyttelseschef: dataprotection@parcel4you.com