OFTE STILLEDE
SPØRGSMÅL

Jeg er forbruger/slutbruger, kan jeg sende en pakke med P4U?

Beklager, vi kan desværre ikke hjælpe dig – Parcel4You yder kun service til erhverv og har ikke en løsning vi tilbyder til slut-brugere direkte.

Jeg er forbruger/slutbruger, min pakke er gået retur og jeg har fået besked på at kontakte P4U direkte

Generelt vil en pakke der er gået i retur-proces, ikke kunne stoppes og vil gå retur til afsender. P4U kan ikke se hvor din pakke oprindeligt er sendt fra da vi behandler sager fra et afsenderperspektiv og er mellemled i distributionen. Kontakt afsender/webshop af din pakke såfremt du ønsker den skal gensendes.

Jeg er forbruger / slutbruger og jeg har fået en notifikation om at jeg har en pakke til afhentning, men jeg mindes ikke at have bestilt noget. Hvor kommer min pakke fra?

Vi har kun kontakt med vores samarbejdspartnere og kan ikke se hvilken webshop din pakke er sendt fra. Vi kan derfor heller ikke håndtere din sag eller henvise til hvem du skal henvende dig til. Du kan vælge at hente pakken i den shop du har fået besked om, eller du kan lade pakken gå retur såfremt du ikke er bekendt med ordren. Har du ikke bestilt en pakke, bør du aldrig åbne et ukendt link.

Vores virksomhed vil gerne begynde at eksportere produkter til adskillelige lande. Kan P4U yde rådgivning til os herom?

Det kan vi selvfølgelig. Vi er eksperter i europæisk og cross-border E-handel. Vi har mange forskellige serviceløsninger på både udgående og retur, og kan tilpasse til din virksomheds behov. Klik her for at få kontakt til vores salgsafdeling.

Kan vi integrere vores eksisterende E-handelsplatform virksomheden med P4U, for at forbedre vores forsendelsesløsninger?

Det kan I. Parcel4you tilbyder single web interface-løsninger, som er nemme at implementere i jeres e-handelsmodul. Vi leverer plugins til forskellige softwareplatforme, og brugervenlige manualer til IT-integrationen. Vores IT-supportteam står klar til at hjælpe dig. – kontakt her.

Kan jeg få en oversigt på transittider og priser pr destination før jeg beslutter mig for et samarbejde med P4U?

Baseret på jeres servicekrav, gennemgår vi jeres muligheder og fremsender et skræddersyet tilbud, herunder de forventede distributionsrater og transittider pr. land eller postnummer. Det giver jer mulighed for at informere jeres forbrugere på forhånd, om distributionsomkostningerne og omkostningerne ved returnering.

Hvordan booker jeg en afhentning hos P4U, eller aflyser en afhentning allerede planlagt?

Vi anbefaler, at du kontakter vores salgsrepræsentant for at specificere, hvad du har brug for. Vi kan arrangere en afhentning eller placere dig på en eksisterende linehul, som vi kører med vores transportpartner. Alle bookinger og afhentninger er forudbestilte og bekræftede. Klik her for at få flere oplysninger.

Kan jeg printe en label 2 gange fra partner-portalen ”Customer pages”?

Ja, og det er omkostningsfrit, da I kun betaler for de labels, der bliver scannet ind i netværket. Blot tilgå udskrivningsfunktionen, og vælg genudskriv label. Denne mulighed gælder kun for genudskrivning af en label – man kan ikke ændre leveringsadressen.

Er det muligt at ændre en adresse på en forsendelse når pakken allerede er sendt fra vores lager til netværket?

Det kommer an på hvilken partner/service der er tale om, samt om pakken er indleveret i netværket endnu. Pakker der er afhentet men ikke indleveret i netværket endnu, kan slettes i data og vil dermed gå automatisk retur. Der kan oprettes ny data/adresse. Kontakt vores kundeservice herom. Pakker der er skannet ind i netværket, kan som udgangspunkt ikke undergå en adresseændring. Dette er afhængig af hvilken service din pakke er sendt med samt til hvilket land. Hollandske og tyske pakker, kan ikke undergå adresse ændring.

Hvilken dokumentation er påkrævet hvis vi skal sende pakker udenfor EU?

For alle lande, der ikke er medlem af EU, skal en pakke indeholde en handelsfaktura og en CN22-label, der er fastgjort uden på pakken. Dette gælder for pakker med en maksimal værdi på €425.

For pakker med en handelsværdi på over €425 skal der sættes en CN23-label udenpå. Der kræves også 2 fakturaer uden på pakken og 1 faktura indeni.

Kan vi sende pakker til UK?

Ja, og det er meget nemmere, end I tror. P4U har forskellige partnerskaber for at imødekomme jeres behov. UK-shipping og Brexit i det hele taget kan være forvirrende, og vi råder derfor til, at begynde med at ansøge om et GB EORI-nummer, så I kan komme i gang. – Få det her.

Når I er klar, skal I klikke her for at kontakte vores salgsrepræsentant, som vil hjælpe med at afgøre, hvilken service og opsætning der passer bedst til jeres virksomhed.

Hvordan indberetter jeg en skade, eller forsvundet pakke til P4U?

Som P4U-kunde og afsender, guider vi jer gennem alle trin i jeres sagsbehandling. Kompensation for tab eller skade afhænger af den valgte service og partner. I vil derfor under opstart, modtage alle vejledninger og en grundig introduktion fra vores integrerings team og dernæst vores kundeserviceteam, hvor alle spørgsmål vil blive besvaret. På info@parcel4you.com vil kundeservice svare på jeres reklamationer/forespørgsler. Husk altid at tilføje salgsfakturaen og sporingsnummeret på den forsendelse det drejer sig om.

Jeg har netop lavet en online bestilling – hvornår bliver min pakke leveret?

Vi kan desværre ikke hjælpe dig, da vi ikke kan se hvilken webshop og dermed hvilken af vores kunder, din pakke er sendt fra. Du skal altid kontakte webshoppen du har bestilt pakken fra, og de vil kontakte os, såfremt der er behov for at åbne en sag. Du vil til enhver tid modtage en notifikation som minimum, på mail når først din pakke er skannet ind i vores partner-netværk. Har din pakke intet skan, er det kun webshoppen der kan assistere dig.

Er der mulighed for kun at gøre brug af en retur service og ikke service for udgående pakker?

Ja, det er muligt. Vi kan tilbyde en returservice, hvor I har adgang til en returnering fra 18 europæiske lande (+ Storbritannien). Klik her for at kontakte P4U salg for mere information og et tilbud. Bemærk, at alle kunderetur får et skan når først de er indleveret af slutbrugeren i netværket. I vil få grundig vejledning med skriftlige guides, til at sætte jer godt i gang.

Hvilke muligheder er der for retur-løsninger til forbrugerne?

Det kommer an på hvilken type service I ønsker, til hvilke lande, samt jeres forventede volumen. Vores største returservice Return-Your-Parcel indeholder 2 løsninger til forbrugerne:

Gratis for forbrugeren / Free to consumer Postoffice

  • Returnering/Indlevering lokalt for forbrugeren
  • Forbrugeren modtager en forudbetalt returlabel til påsætning på pakken
  • Tilgængelig i 19 lande (inklusiv vejledning)
  • Hurtige og pålidelige leveringstider til en lokal hoved-hub hvor retur skannes samlet tilbage til webshop/lager

Betales af forbrugeren / Paid By Consumer

  • Split returomkostningen med forbrugeren
  • Forbrugeren betaler for leveringsomkostningerne til en lokal hub
  • Pakkerne bliver scannet i den lokale hub
  • Tilgængelig i 19 lande

Hvordan oprettes en returpakke i systemet?

Med vores største returaftale Return-Your-Parcel får I en vejledning der beskriver alle detaljer, serviceoverblik, transittider (og meget mere). Vejledningen er ment til at jeres interne kundeservice team ligeledes kan tilgå retur-label oprettelse via en portal.

Log ind på portalen E-Delivery /Customer pages her: www.customer-pages.com  -under det kontonavn og med de login oplysninger i er blevet tildelt fra os.

  • Vælg “ReturnYourParcel”
  • Vælg “Generer returkode”
  • Angiv ordrenummeret på pakken, og tilføj teksten: – RETURN
  • Vælg det land, pakken returneres fra
  • Vælg en af de 2 returmuligheder – Gratis for forbrugeren eller Betalt af forbrugeren
  • Vælg “Generer returlabel” eller “Download label”, og du er klar til at gå i gang

Hvor finder jeg materiale på detaljer omkring de services vi har købt af P4U?

I har under opstart med P4U (og i takt med vi udvikler nye vejledninger), fået udleveret de service-guides og ”How-to” guides der passer til de services I har valgt hos os. Såfremt I mangler dem, eller har brug for at få afklaret spørgsmål I ikke finder svar på i vores guides/vejledninger, bedes I henvende jer til vores kundeservice team, der kan fremsende vejledninger samt besvare de spørgsmål I måtte have.